Русские видео

Сейчас в тренде

Иностранные видео


Скачать с ютуб Bubber besøger Natasja в хорошем качестве

Bubber besøger Natasja 10 лет назад


Если кнопки скачивания не загрузились НАЖМИТЕ ЗДЕСЬ или обновите страницу
Если возникают проблемы со скачиванием, пожалуйста напишите в поддержку по адресу внизу страницы.
Спасибо за использование сервиса savevideohd.ru



Bubber besøger Natasja

Bubber møder søstrene Natasja og Mille, der begge var vidne til deres mors selvmord. Efter tragedien blev de skilt, og i dag er de forskellige som nat og dag. Mille er stærk og har succes i livet. Natasja er skrøbelig og har brug for hjælp. Mød begge søstrene i denne dokumentar, der sætter fokus på psykisk sygdom. Da Natasja var 7 år, så hun sin mor ligge på jorden efter et fald fra femte sal. Natasja fældede dengang ikke en tåre. I dag er Natasja 25 år og har behov for hjælp. Bubber møder den unge kvinde, der er så lammet af angst, at hun ikke engang kan gå i Netto. Jeg møder 25-årige Natasja Sander i en etværelseslejlighed i København, hvor hun lige nu bor hos en ven, som hun har mødt på psykiatrisk afdeling. Hun har taget lange øjenvipper på, fået ordnet negle og har lagt en kraftig makeup. – Det er min facade, som hun siger. Resten af facaden kan hun ikke overskue. Lejligheden er et sjældent rod af æbleskrog, sokker, toiletpapir, tomme energidrikke, pilleæsker, stearinlys og en halvgnavet pølse. Natasja lever et liv, hvor hun ikke kan overkomme ret meget. Især er hun dårlig til at passe på sig selv. Hun har mishandlet sig selv. Skåret i sine arme, så blodet fossede ud, og givet sig selv knytnæveslag, så hun efterfølgende ikke kunne se ud ad sine øjne. Hun har sultet sig, så hun var skind og ben, og i dag lever hun nærmest af slik, selv om hun ved, at hun sætter sit liv i fare, fordi hun samtidig lider af sukkersyge. – Jeg har et så stort behov for slik, at jeg tit undlader den normale mad. Slikket skal jeg have. Det er mit største misbrug. Hvorfor gør du alt det mod dig selv? – Når man aldrig har fået kærlighed, tror jeg ikke, man kan elske sig selv. Du kan faktisk ikke klare dig selv? – Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke bo selv. Da jeg sammen med Natasja besøger Mille, tror jeg næsten ikke mine egne øjne. Lige så beskidt, der er hjemme hos Natasja, lige så rent og sirligt er der i Milles sort-hvide hjem. Glasskabene er nypudsede, alt har sin plads, sofapudderne er sat med præcision, og der er ikke skyggen af nullermænd i hjørnerne. – Jeg kan ikke klare rod. Jeg ved godt, det er lidt overdrevet. Men sådan var vores mor også, siger Mille og griner lidt ad sin egen ordenssans. Når hun taler om sin lillesøsters skæbne, forsvinder grinet. I stedet prøver hun at tørre de tårer væk, som begynder at trille lige så stille. – Jeg har altid følt, at jeg skulle passe på Natasja, og jeg har altid været bekymret for hende. Det er så svært at se, hvor dårligt hun har det, siger Mille og slår nærmest undskyldende ud med hænderne. Mille ville gerne passe så meget på sin søster, at hun havde hende boende i sit ordentlige hjem med nyvasket sengetøj og masser af grønsager i køleskabet. Men det kan ikke lade sig gøre. Mille er mor til en 2-årige datter, og den lille pige skal vokse op i et hjem med ro. Det er Natasja helt enig i. – Min niece er min lille guldklump, og hun skal ikke se sin moster ligge på sofaen og have angst. Så ender det jo med, at hun også får det, siger Natasja, som kommer meget hos sin storesøster. – Hun er den, der passer på mig. Hun er min Mille-mor. Jeg er glad for, at Natasja har sin Mille-mor. Deres forhold ser ud til at være stærkt. Men det gør mig også lidt trist at se den enorme forskel på de to søstres liv. Mille har haft en drøm om at få sin egen familie. Den drøm er gået i opfyldelse i dag, hvor hun både har kæreste og barn. Natasja siger selv, at hun aldrig har haft drømme. Det håber jeg virkelig, hun får. Og jeg håber, hun gør noget ved dem. Præcis ligesom jeg håber, at hun snart får den rigtige hjælp. Alle mennesker har brug for hjælp en gang imellem. Natasja har hårdt brug for den lige nu. Hjemmeside: http://www.udeoghjemme.dk -- Spændende artikler: http://www.udeoghjemme.dk/Artikler.aspx Alt om slank: http://www.udeoghjemme.dk/Slank.aspx Lækre opskrifter: http://www.udeoghjemme.dk/Opskrifter.... Skal vi være venner?:   / udeoghjemme   Følg os på Twitter:   / udeoghjemmedk   Tilmeld dig vore videoer: http://goo.gl/UTSyoO. -- Besøg kanalen for flere videoer:    / udeoghjemmeonline  . Abonnér på vores kanal for at se nye videoer: http://goo.gl/UTSyoO. -- Er der en historie, du mener, vi bør fortælle, er du velkommen til at kontakte os: Ude og Hjemme Havneholmen 33 1561 København V Telefon: 72 34 25 25 E-mail: [email protected] Jyllandsredaktionen: Søndergade 15 8600 Silkeborg Telefon: 86 81 41 44 / 86 84 50 50 Telefax: 86 81 45 95

Comments